















Team
Telesikrings unge kører havde sin bedste DTC weekend.
John Nielsen nåede kun få hundrede meter af første heat, inden hans
søndag var omme, mens Joachim Stephansen blev involveret i et
sammenstød med en konkurrent.
Weekendens Padborg Super Prix var det første siden årets
Åbningsløbet, hvor Joachim Stephansen, Sønder Omme, gennemførte
alle tre heats.
Men det var ikke kun fuldførel-sesraten, som var i orden.
..Det var resultaterne også.
"I finalen kom jeg endelig på podiet i privat cuppen, og det var
virkelig en forløsning," siger benjaminen fra Team Telesikring
Racing.
"Det har været min bedste weekend. Ikke nok med at komme på podiet,
men det var også godt, at farten var ved at være der, og jeg er
konkurrencedygtig med de andre BMW'er, så det har været en positiv
weekend. Jeg har lært at lave nogle overhalinger og klare
presset."
I det første kvalifikationsheat sikrede Joachim Stephansen sig
karrierens bedste generelle resultat, da han blev sekser, mens han
i finalen for første gang på podiet i DTC Cuppen, hvor han nu er
meget tæt på Kasper Jensen, Aalborg, på tredjepladsen i den samlede
stilling.

"Min søndag forløb positivt i grove træk, for til morgentræningen
havde vi fundet mere fart og hele weekenden igennem blev jeg
hurtigere og hurtigere. Jeg var oppe at være sjettehurtigst og var
bedste BMW i opvarmningen," siger Joachim Stephansen.
"Vi har arbejdet meget på opsætningen af bilen. Det er en kamp for
at følge med forhjulstrækkerne i klassen, så vi kæmper og kæmper
for at finde det, der skal til. Jeg prøver nogle andre ting end
John, for vi har ikke den samme kørestil. Det har vist sig, at det
går bedre, når jeg prøver noget andet."

-Kilde www.dtc-net.dk
Champions Club:
Tømrerfirma René Lauritsen - JC Racing - Billund Trav - Admiral
Strand - Flügger Farver - Q-Lør - Ernst EL - Green Demon
Energy - Ecore