















Team Telesikring køreren deltager i sin første
test på Padborg Park.
Da Åbningsløbet blev kørt på FDM Jyllandsringen, var det først, da Joachim Stephansen, Sønder Omme, rullede ud til den frie træning, at han fik lejlighed til at prøve sin nye BMW 320si E90, da han ikke var med vest test weekenden. Men når det gælder den kom-mende weekends Padborg Open, forholder det sig ander-ledes, for sammen med John Nielsen, England, tester han på Padborg Park på onsdag.
Ingen kære mor
"Det bliver dejligt at komme ud og prøve tingene af, inden det går løs i løbet, for det fik jeg desværre ikke lejlighed til sidste gang," siger Joachim Stephansen. "Jeg tror, at første halvdel af dagen forløber med, at jeg skal vænne mig til bilen på den bane. I den anden halvdel er der vist ingen kære mor, så der bliver det bare lige på og hårdt. Så har jeg vist haft den træning jeg skal have."
Tips fra veteranen
"Det gælder for mig om at nasse en masse tips af John Nielsen," fortsætter Joachim Stephansen. "Indtil videre har jeg ikke fået så meget ud af ham. Ved det første løb skulle jeg bare køre mit eget løb. Han har vist mig nogle linier, og jeg har fået lov til at ligge bagved ham. Han har givet mig nogle tips, lidt har jeg lært, men jeg tror, at det kommer til at blive meget mere, som jeg kommer til at lære af ham."
Joachim Stephansen har to løb bag sig på Padborg Park. Det første var i 2007, hvor han deltog i Volkswagen Polo Cuppen, og det andet var sidste års Padborg Open, hvor han kørte en BMW 320i E46 for JM Racing.
Champions Club:
Tømrerfirma René Lauritsen - JC Racing - Billund Trav - Admiral
Strand - Flügger Farver - Q-Lør - Ernst EL - Green Demon
Energy - Ecore