















Team Telesikring
Racing-køreren føler, at teamet mangler kræfter i forhold til
konkurrenterne.
Team Telesikring Racing op-nåede sæsonens bedste resul-tat, da det lykkedes John Nielsen, Randers, at køre en andenplads i det andet kvalifi-kationsheat på Padborg Park i går.
Alligevel er veteranen i den orange bil ikke helt tilfreds med situationen.
"Teamet og det hele fungerer fint, og jeg havde et godt race. Det var et sjovt løb med Jan, men jeg kører 101 procent, og jeg kan bare mærke, at jeg sidder og kikker, mens de andre forsvinder," fortæller John Nielsen i en pressemeddelelse fra Team Telesikring Racing. "Så kan man sige, at det bare er fordi, at jeg er for gammel, men jeg tror ikke på det. Jeg tror stadigvæk på, at jeg har speeden. Men rent teknisk kan jeg ikke følge med. Det kan jeg ikke."
I pressemeddelelsen sætter veteranen også fingeren på det, som han opfatter som problemet.
"Vi er bare for tunge, kort og godt," siger han. "Vi kæmper som sindssyge. Man kan jo se, at de biler, der er foran os, Chevrolet og Honda, har ballast i, men vi kan bare ikke følge med. Det er ikke fordi, at bilen kører dårligt eller noget, men den kan bare ikke køre hurtigt."
"Hvis DTC ikke gør noget, så er mesterskabet kørt. Så er vi bare deltagere. Vi er ikke konkurrenter. Vi har lidt en chance i andet løb, og det er kun fordi der bliver byttet om på rækkefølgen, og vi har luft til at køre foran, og de andre kæmper. Det er den eneste grund til, at vi er der, hvor vi er. Der er bare ikke noget at gøre. Jeg har aldrig nogensinde kørt hurtigere på Padborg i en BMW. Men det er bare ikke godt nok."
-Kilde www.dtc-net.dk
Champions Club:
Tømrerfirma René Lauritsen - JC Racing - Billund Trav - Admiral
Strand - Flügger Farver - Q-Lør - Ernst EL - Green Demon
Energy - Ecore