















Partnerne har afbrudt samarbejdet.
Padborg Super Prix blev det sidste DTC-løb for John Nielsen,
Randers, bag rattet af en af Team Telesikring Racings BMW'er.
Parterne har i dag i en presse-meddelelse offentliggjort, at de med
øjeblikkelig virkning afbryder samarbejdet.
"Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke færdiggør sæsonen
sammen," siger John Nielsen i en fælles pressemeddelelse fra ham og
Team Telesikring Racing.
"Jeg må indrømme, at mit comeback i DTC 2009 ikke blev det, jeg
havde regnet med - på mange måder - og finanskrisen har sin
indvirkning på alt, også her," fortsætter veteranen.
"Jeg vil gerne sige tak til Team Telesikring Racing, sponsorerne,
konkurrenterne, DTC og alle andre involverede, som gjorde det
muligt at komme tilbage. Fremtiden byder på mange udfordringer, og
jeg glæder mig til at tage dem op, som de kommer."
"Det er med beklagelse, at vi stopper vores samarbejdet med John
Nielsen," siger teamchef Peter Ager, Esbjerg. "Vi havde begge
forventet og håbet på en noget anderledes sæson end den, vi hidtil
har været vidne til, og det er ærgerligt at skulle tage afsked med
en af mine gamle helte."
I sin pressemeddelelse skriver Team Telesikring Racing, at man
stiller til start med Joachim Stephansen, Sønder Omme, ved det
forestående FDM's 100 års Jubilæums GP Danmark:
- Mit mål for den kommende weekend bliver kort og godt at forsøge
at fortsætte de gode takter, jeg viste ved sidste løb.
For mig gælder det om at holde rytmen, fortsat have den gode fart
og komme i top 3 i privatcuppen, siger Joachim Stephansen.
- Jeg har været glad for at køre i samme team som John Nielsen og
syntes selvfølgelig, det er ærgerligt, at vi ikke gør sæsonen
færdig sammen, men har forståelse for den fælles beslutning, som
John Nielsen har truffet med Peter Ager.
-Kilde www.dtc-net.dk og www.teamtelesikring.dk
Champions Club:
Tømrerfirma René Lauritsen - JC Racing - Billund Trav - Admiral
Strand - Flügger Farver - Q-Lør - Ernst EL - Green Demon
Energy - Ecore