















Teamchefen hopper i
det ledige sæde.
Tidligere på ugen meddelte Team Telesikring Racing og John
Nielsen, Randers, at parterne ville gå hver for sit, men derfor
kommer den ene af feltets to orange BMW 320si E90-modeller ikke til
at stå ubenyttede hen ved weekendens FDM's 100 års Jubilæums GP
Danmark.
Teamchef Peter Ager, Esbjerg, har fundet køredragten frem og sætter
sig i bilen.
"Vi har nogle forpligtelser overfor en række sponsorer, hvor vi har
garanteret, at det er et tobils team, vi stiller op med, så derfor
kører jeg," siger vestjyden, som sidste gang kørte race ved
DM-Finalen sidste år. Og som sidste gang selv sad bag rattet af en
DTC-bil ved forårets test på FDM Jyllandsringen.
"Jeg bliver vel klar på søndag. Det er ligesom det plejer at være,
det satser jeg på. Søndag, når lyset slukker, så kører vi," siger
Peter Ager, der netop fik sit gennembrud ved dette løb for præcist
et år siden, hvor han blev treer generelt.
"Jeg har siddet og kikket på videoen derhjemme torsdagen aften, og
sidste år og forrige år til Grand Prix var sådan set godt nok, og
det må vi bare følge op på. Møller og drengene må bare læne sig
lidt tilbage, når de ser jeg kommer strygende.
-Kilde www.dtc-net.dk
Champions Club:
Tømrerfirma René Lauritsen - JC Racing - Billund Trav - Admiral
Strand - Flügger Farver - Q-Lør - Ernst EL - Green Demon
Energy - Ecore